Mega-update!

Der har både arbejdet murere, elektrikere og tømrer på pladsen i denne uge, så det går pludselig stærkt!

Murerne har forberedt ved at lægge plader ud til at arbejde på og til at sætte stillads på. Desuden har de lavet de sidste løsninger med murpap:

Og fyldt isolering i hjørnehullet:

Indenfor har tømreren sat den ene side af skillevæggen op i bryggerset:

Og elektrikeren har været godt igang med at lave ledningsforvirring. Han kunne bekræfte at der både er ført antenne (kabeltv), telefon og rør til fiber ind. Det hele af god kraftig kvalitet, så jeg forhåbentligvis kan få stabilt internet med lave ping-tider (ja, man er vel nørd…):

Jeg nåede lige at få ham instrueret i at trække et 20 mm tomrør til installationsgangen over skabsvæggen, så jeg selv kan trække ekstra kabler senere hen:

Og jeg fik ham også lige til at trække et tomrør, så der kan placeres et betjeningspanel til en eventuel alarm ved hoveddøren – det er sku noget kønnere og nemmere at gøre det nu end senere:

Bryggers/teknikskab fra den anden side:

Badeværelset er også opbygget med skillevægge på den ene side:

Og fra den anden side:

Tømreren har også opbygget lyskasserne til ovenlyset. Det giver virkelig en god effekt:

I stuen er der også ført tomrør rundt. Både til højttalere foran og til baghøjttalere:

Yeah baby, gulvhøjttalere 🙂

I kælderen har elektrikeren været ved at fræse ledninger ind:

Måske har han spillet for meget snake?:

De sidste par billeder er mere til fremtidig reference af, hvor ledningerne er fræst ind i væggen. Det ville sku være træls at komme til at bore et hul det forkerte sted.

Ledningsføring til stikkontakter og multistik i kontor. Multistikkene (TV/RJ45 internet) er horisontale og jeg aftalte derfor med elektrikeren at de sammenhængende stikkontakter skal placeres ved siden af hinanden i stedet for over hinanden:

Til højre for det første vindue i kontoret:

Ved sengegavlen i soveværelset:

Og til højre for det højre vindue i soveværelset:

Leave a Reply